De to forskellige former for radio er i strid med hinanden for tiden, da man flere steder begynder at slukke for FM-signaler osv. DAB ser ud til at gå en lysere fremtid i møde, men er stadig bag FM på næsten alle punkter. Og så er der også den tredje radioform: Internetradio. Det kan være svært at finde rundt i, så lad os starte med at definere dem.
FM-radio: FM står for frekvensmodulation og er en analog radio, hvor 1 kanal hører til på 1 frekvens. FM er klart den ældste radioform, hvilket også betyder, den er mest udbredt (langt de fleste biler har f.eks. FM). FM har rimelig god forbindelse lige meget, hvor du er.
DAB-radio: DAB står for Digital Audio Broadcasting og er digital. DAB bliver set som fremtiden for radio, og du kan på DAB finde flere forskellige radiokanaler digitalt. Du skal dog kunne modtage DAB+, da det gamle DAB-signal blev lukket ned i 2012. DAB-radioer er mere moderne og har flere funktioner – klik her for at se de forskellige modeller.
Fordele og ulemper
Fordele og ulemper ved FM-radio:
- Bedre mulighed for at høre din gode, gamle, lokale radio.
- FM er klart mest udbredt i diverse boliger, teknologier, biler osv.
- FM bliver muligvis fjernet engang i fremtiden – dog nok først om mange år.
- FM har næsten altid god forbindelse
- Det kan være svært at finde frem til radiokanaler, da du søger efter frekvensen og ikke navnet.
Fordele og ulemper ved DAB-radio:
- Et bredere udvalg af radiokanaler og radioprogrammer.
- DAB er stadig ikke så udbredt, så de fleste biler har f.eks. ikke DAB-radio installeret.
- DAB er blevet valgt som fremtiden for radio og vil højest sandsynligt overhale FM snart.
- DAB kan have dårlige forbindelser i afsides områder som f.eks. en kælder.