De fleste af os vil rigtig gerne leve mere klimavenligt i hverdagen. Vi ved alle godt, at klimaet og miljøet er under pres. Det kan dog være rigtig svært at få klemt ind i en travl hverdag. Herunder får du fem rigtig gode ideer til, hvordan du kan implementere mere omtanke for klimaet, fra de større indsatser til de lettere indslag i hverdagen og samtidig spare penge.
Transport
Det er bare nemmere lige at snuppe bilen for at købe ind eller ned i kiosken efter en pakke. Men næste gang du lige skal et smut forbi købmanden efter mælk, kan du overveje at putte mini i klapvognen og nyde muligheden for at synge klappe, klappe, kage i kor hele vejen.
Solceller
En af de lidt mere omfattende muligheder i hverdagen, er at få installeret solceller. I dag er der rigtig mange forskellige firmaer at vælge mellem, og du kan endda få mange af dem til at lave et overslag på, hvor hurtigt økonomien går lige op, og du begynder at tjene penge tilbage.
Genbrug
At begynde i det små er en rigtig god ide. At gøre det sammen bliver en familieaktivitet. Involver ungerne i at bruge forskellige skraldespande til papir, plastik og glas. Lav evt. en kompost og brug den gode jord i køkkenhaven.
Vegetardag
Grønt er sundt; det ved vi alle. Men hvorfor ikke indføre en fast vegetardag om ugen? Opdræt af kødkvæg er utrolig hårdt for miljøet. En vegetardag giver rig mulighed for at afprøve nye opskrifter, og så er det sundt for hele familien. Det er lækkert og billigt.
Indkøbsnet
Spar på plastikken. Ved at have et par indkøbsnet med, når du handler, sparer du både på miljøet, men også på pengene. Herudover kan du vælge at hækle – eller få svigermor til at hækle – et par net du kan bruge, når du skal købe blandet frugt.