Alle ved, at det at motionere er sundt for kroppen. Det er godt for musklerne at blive brugt. Desuden holder motion vægten nede, da man med en forhøjet puls forbrænder kalorierne fra den mad man indtager. Disse ting er de fleste danskere indforstået med, men vi vælger at smide den viden over bord, når vi skal på ferie. Vi lægger os ved poolen i 14 dage uden at bevæge os ret meget længere end ind til buffeten og tilbage igen.
Derfor er en aktiv ferie et godt alternativ til disse charterferier, så man stadig får brugt sin krop, selvom kalenderen står på ferie. Man kan se det som at bruge sin ferie på at investere i ens helbred.
Aktiv ferie er blevet meget populært de seneste år, og der er efterhånden mange gode tilbud til alverdens destinationer. Man kan eksempelvis tage på cykelferie i Italien eller Frankrig og prøve kræfter med bjergene, man er vant til at se i tv. Eller man kan gå all-in og tage på en all sport inclusive ferie til Club La Santa på Lanzarote.
Få erstatning hvis flyet bliver forsinket eller aflyst
En af de største udfordringer ved at tage flyet på ferie er risikoen for, at flyet bliver forsinket eller aflyst, som typisk kan være en kæp i hjulet for ens ferieplaner – særligt hvis ferien ikke er ret lang. Heldigvis er man berettiget til en erstatning fra flyselskabet, hvis uheldet er ude. Det kræver dog, at man henvender sig og begynder en lang omgang tovtrækning med selskabet for at få den rette kompensation ud af dem. Derfor opgiver mange rejsende at indkræve erstatning.
På hjemmesiden forsinkedefly.dk hjælper de dig med at søge erstatning fra flyselskaberne, så du ikke behøver at tænke på det retslige tovtrækkeri. De kan hjælpe dig med at få helt op til 4.500 kr. pr. passager, der har været forurettet, men beløbet kommer an på længden af forsinkelsen og øvrige omstændigheder.