Gaskomfurer er ikke så populære, som de var før i tiden. Det er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan få fingrene i et gaskomfur, hvis du ønsker det. Vi har valgt at fremhæve de mest almindelige fordele og ulemper ved gaskomfurer i dette blogindlæg. Således kan du nemmere finde ud af, om et gaskomfur er noget for dig. Gaskomfurer findes stadig i mange restaurantkøkkener og private køkkener over hele landet.
Fordele ved et gaskomfur
- Imponerende kort opvarmningstid – Et gaskomfur har en meget kort opvarmningstid, hvilket er en af de vigtigste fordele. Du kan lynhurtigt komme i gang med at tilberede forskellige råvarer på pander og i gryder.
- Justering af varme uden ventetid – Skruer du op eller ned for varmen, så vil ændringen træde i kraft med det samme. Varmejustering uden ventetid er altså endnu en vigtig fordel.
- Bliver ikke plaget af strømafbrydelser – Ejer du et gaskomfur, så skal du ikke sulte under en eventuel strømafbrydelse. Gaskomfuret bruger ikke strøm, hvorfor det ikke vil blive berørt af strømafbrydelser.
Ulemper ved et gaskomfur
- Dyr i drift – Gaskomfurer er generelt dyrere i drift, hvilket er en ulempe, som man skal have i baghovedet, når man opvejer fordele og ulemper.
- Besværligt at rengøre – Du vil opleve, at det er relativt besværligt at rengøre et gaskomfur, fordi det sviner meget. Du skal omkring mange rister og kanter, hvorfor du skal være forberedt på at bruge lidt tid på rengøringen.
- Der skal hyppigt udskiftes gasflasker – Såfremt du bruger gasflasker, så skal du hyppigt udskifte dem, hvis du bruger dit gaskomfur dagligt. Selvom det er ganske simpelt, så kan det hurtigt blive en byrde.
Nu er du klar over, at der findes både fordele og ulemper ved gaskomfurer. Det er nu op til dig at vurdere, om et gaskomfur er noget for dig.