Sommeren er lige om hjørnet, hvorfor det ikke er for tidligt at beskæftige sig med havearbejde. Du kan stadig nå at gøre din have sommerklar, men det kræver naturligvis, at du snart finder havehandskerne frem og går i gang.
1. Fjern mos og ukrudt fra græsplænen
Det er ingen større fornøjelse at fjerne mos og ukrudt fra græsplænen, men det er ikke desto mindre noget, som bare skal klares. Det er heldigvis meget nemt at fjerne mos og ukrudt, hvis man ligger inde med det rigtige udstyr. Du kan bruge en plæneklipper, rive eller vertikalskærer til formålet.
2. Pynt haven med blomster
Du har rig mulighed for at gøre din have til vejens flotteste, hvis du pynter den med smukke blomster. Det er en smagssag, om man er mest til den ene eller anden blomsterart, men det er selvfølgelig muligt at kombinere flere forskellige blomsterarter.
Hyacinter, narcisser og tulipaner hører til blandt de mest populære blomsterarter i øjeblikket, men der findes også mange andre blomsterarter.
3. Find havemøblerne frem
En have er først hundrede procent sommerklar, når havemøblerne er fundet frem, så det skal du naturligvis også huske at få gjort. Du kan eventuelt gå på jagt efter nye havemøbler, hvis dine nuværende havemøbler er slidte og forældede.
Der findes mange forskellige former for havemøbler – lige fra haveborde og havestole til solvogne, hyndebokse, havebænke og parasoller. Det er i øvrigt oplagt at købe en havegrill, så der er mulighed for at arrangere sommerens bedste grillfest.
4. Beskær buske og træer
Det er ikke tilstrækkeligt kun at koncentrere sig om græsplænen, da buske og træer også skal beskæres. Det kan være meget tidskrævende og fysisk hårdt at skulle beskære buske og træer, hvis man har en større have, hvorfor det kan være fordelagtigt at hyre en gartner. Det er i hvert fald værd at overveje, hvis du gerne vil spare tid og kræfter.