
Hvis du gerne vil i bedre form, eller måske gerne vil tabe dig, kan det være du har overvejet en motionscykel. Flere motionscykler er ret dyre, og du skal overveje, hvad du har brug for, inden du køber den dyreste og bedste model. Nogen af de ting du bør overveje er dine krav til sikkerhed, ergonomi, modstandstype og maskinens funktioner.
Du kan sagtens få en billig motionscykel, der opfylder dine behov. Du har bare brug for at kende dine behov først. Hvor ofte skal du bruge cyklen og hvad skal den kunne?
Hvor meget må det koste?
Når du har fundet ud af, hvad dine krav til en motionscykel er, så er der prisen. Hvor meget er du villig til at investere i en motionscykel. Man siger ofte at man får, hvad man betaler for. Og det er også tilfældet blandt motionscykler. Der er selvfølgelig ingen mening i et købe en cykel, hvor du kun får brug for halvdelen af funktionerne. Undersøg markedet, og hold hele tiden cyklens funktioner op mod, hvad du har brug for. Der findes fx helt fornuftige motionscykler til 2.999 kr., men også cykler over 10.000 kr.
Disse funktioner skal du have
Der er selvfølgelig visse funktioner, du ikke bør gå på kompromis med. Der skal være et display, hvor du kan indstille og følge med i din træning. Her vises alt den relevante information. Hvor meget tid du har brugt, hvor mange kalorier du har forbrændt, din gennemsnitshastighed osv.
Nogen cykler har også indbyggede træningsprogrammer, der kan give dig mere afveksling i din træning.
Køb ikke en cykel, hvor sikkerheden ikke er i orden
Du kan ønske en billig cykel, men pas på du ikke køber en motionscykel, hvor der er gået på kompromis med sikkerheden. Køb ikke en motionscykel, hvor du udefra har adgang til nogen bevægende dele. Du risikerer at du får noget i klemme i en af delene under træning.
Køb heller ikke en cykel, der står ustabilt i forretningen. Hvis din cykel står ustabilt i stuen, mens du træner, risikerer du at falde og få skader. Derfor anbefales det at prøve cyklen inden du køber en.
Køb intet du ikke har prøvet
Hvis du følger ovenstående råd, er det bare at finde den billigste model, hvor du får det du har brug for, uden at gå på kompromis med display og sikkerhed.
Det smarteste du kan gøre, er at prøve motionscyklen i forretningen. Hvis du føler cyklen er træls for din ryg, bør du ikke købe denne model. Du skal vælge en cykel, hvor sadel og styr passer til dig. Husk dog at du kan indstille disse. Så prøv dig frem.
Tjek også om du føler, du kan få nok modstand fra cyklen. Tjek forskellige træningsprogrammer og afprøv forskellige modstande. Hvis cyklen ikke har nok modstand, vil du hurtigt falde fra din træning igen.
Hvad der passer til dig, ved kun du. Men du kan sagtens få en god motionscykel, uden at skulle investere kæmpe beløb. Det kræver blot du følger disse få råd, og prøver cyklen inden du køber.